Psykisk sygdom og kommunens rolle i afstigmatisering af psykisk sygdom
Åben debataften med fokus på, hvordan kommunerne kan blive bedre til at møde og gribe mennesker med psykisk sygdom – i visitationen, på værestedet, på uddannelserne, på jobcentret, osv. – og dermed bidrage til at afstigmatisere psykisk sygdom. Vi leder ikke efter fejl, men efter gode ideer.
Tid og sted
Tirsdag d. 11. maj kl. 19.00 – 21.00
i den store sal på Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6 i Vordingborg
Program
Oplæg ved Anne Mette Billekop fra EN AF OS – Landsindsatsen for afstigmatisering
Debatpanel med
Ea Abildgaard fra Vordingborg Ungeforum;
Karin Arnholtz fra SIND Storstrømmen;
Helle Thornberg fra Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst; samt
Mie fra Bedre Psykiatris Vordingborg afdeling.
Opsamling om alle aftenens gode ideer og input
Undervejs bliver der god tid til spørgsmål og kommentarer fra deltagerne til Anne Mette og
til panelet, og der bliver en pause med lidt koldt at drikke.
Tilmelding
Tilmelding senest 4. maj til mai.borch.holst@live.dk
Pris: Gratis
Arrangør
SF-Vordingborg
Tilbud til aktivitetsledere i ældresagen
I kan stadig nå at tilmelde jer det årlige netværksmøde for ledere af bisiddere eller vejledere. Det bliver dejligt at kunne samles igen på tværs af landet.
Mødt foregår tirsdag d. 24. maj i Middelfart fra kl. 10.00 – 16.00.
Dagen byder på:
Faglige input til de svære eller komplekse telefonsamtaler, man som bisidder eller vejleder kan støde på, når man taler med mennesker, der har brug for ens hjælp. I vil få redskaber til den gode samtale over telefonen fx hvordan åbner og afslutter jeg samtalen, hvad er min rolle og opgave, hvordan skaber jeg klarhed og struktur undervejs, hvordan skaber jeg kontakt, når jeg ikke kan se personen, mm.
Erfaringsudveksling og sparring på tværs af lokalafdelinger om jeres virke som ledere af bisidder- og vejledertilbud og om, hvordan det går med bisidderne/vejlederne hos jer.
Seneste nyt fra Sekretariatet – bl.a. om bisidderhjælp ved online/digitale møder.
Ældre Sagens sekretariat dækker udgifter til kørsel efter gældende takster, vi opfordrer derfor til samkørsel.
I kan tilmelde jer via dette link, hvor I også kan se programmet og kursusstedet.
Hjerteforeningen har lavet en gennemgang af de nye anbefalinger her:
For første gang i 10 år har verdenssundhedsorganisationen, WHO, nu opdateret sin vejledning om, hvor meget motion voksne bør dyrke for at holde bl.a. hjertesygdom fra døren. Mindst 2,5 timer lyder anbefalingen på.
Hjerteforeningens forebyggelsesekspert, Mads Lind, er enig med WHO i budskabet om, at coronakrisen ikke må gøre os mindre aktive. Det er om noget endnu vigtigere under en pandemi for at bevare det fysiske og mentale helbred.
Få et skud energi til både muskler, hjerte og hjerne. Du får pulsen op og bevæget kroppen i 20 minutter: Alle hverdage kl. 10 på tv-kanalen dk4,
Vær med til at sprede budskabet om TV-træning. Fortæl det gerne videre til deltagerne på jeres forskellige motionshold – der nu har holdt pause i lang tid. Omdel gerne den tilhørende flyer.
Her tilbydes træning, hvor alle kan være med. Træningsprogrammet vil være det samme for en uge ad gangen – niveauet stiger løbende fra mandag-fredag. TV-træner er fysioterapeut Louise Rosenby Morales.
Ældre Sagen er i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Dansk Firmaidrætsforbund og TrygFondens Center for Aktiv Sundhed trådt sammen i partnerskabet ”Et aktivt Danmark – igen”.
TV-programmet er finansieret med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Flyeren kan bestilles hos Ældresagens Frivilligservice:
Ole Peinow, op@aeldresagen.dk eller tlf. 33 96 86 58
Per Jacobi, pj@aeldresagen.dk eller tlf. 33 96 86 90
Frivilligcenterets bestyrelsesmedlem, Marie Lenstrup, har skrevet en håndbog for pårørende til kronisk syge, handicappede og døende.
Marie har i mange år været drivende i Pårørende i Danmark, og har nu samlet sine mange erfaringer i bogform.
I Hanne Gullestups anmeldelse hedder det bl.a. "Marie Lenstrup har skrevet den længe savnede håndbog, som lægen bør smide over bordet til den pårørende, samtidigt med diagnosen: Svær sygdom med tiltagende handicaps og døden til følge."